Med udgangspunkt i egne cases og i tæt dialog med coachen og de øvrige deltagere skaber vi et fortroligt rum, hvor du kan reflektere over mulige strategiske valg. Vi lægger vægt på, at al undervisning foregår med din egen virksomhed som omdrejningspunkt, således at du kan afprøve din nye viden med det samme.
Som deltager får du værktøjer og individuel sparring, som hjælper dig til at forberede, udvælge og ikke mindst gennemføre mulige fremtidsscenarier i din virksomhed.